1. Som Medlem får du mulighed for på eget ansvar at kommunikere og udgive lyd, tekst, billeder, data og anden information (i det følgende kaldet ”Meddelelser”) på Rejse-tips.dk. De Meddelelser, du som Medlem afgiver på Rejse-tips.dk, skal være personlige. Rene reklametekster må ikke forekomme. Derudover må meddelelser ikke stride mod disse medlemsvilkår, gældende lovgivning, retningslinjer fra offentlige myndigheder eller god skik. Endvidere må Meddelelserne ikke krænke andres rettigheder, inklusive ophavsret, være krænkende mod enkeltpersoner eller selskaber eller kunne medføre skade eller anden gene for Star Tour eller tredjepart. Rejse-tips.dk må ikke anvendes til kommerciel brug.
2. Star Tour har ret til uden varsel helt eller delvist at fjerne eller ikke videregive Meddelelser, som strider mod disse vilkår, eller som Star Tour på anden måde og efter eget skøn betragter som upassende. Star Tour har også ret til efter eget skøn når som helst at opsige dit medlemskab af Rejse-tips.dk
3. Rejse-tips.dk er et websted til inspiration – ikke en reklamationstjeneste. Star Tour forbeholder sig ret til at fjerne direkte reklamationer og sende disse til kundeservice. Klager vedrørende tredjepart henvises til de pågældende rejsearrangører, flyselskaber, hoteller eller lignende.
4. Hvis du som Medlem opsiger dit medlemskab, eller hvis Star Tour opsiger dit medlemskab af Rejse-tips.dk, slettes din konto. De Meddelelser, du har oprettet, slettes dog ikke, medmindre du fjerner dem manuelt. Du kan til enhver tid afslutte dit medlemskab af Rejse-tips.dk, du skal blot gå ind på din profil og annullere medlemsskabet.
5. Du er ansvarlig for al anvendelse af dit brugernavn og din adgangskode og skal sikre dig, at disse ikke falder i hænderne på uvedkommende.
6. Udformning, design og logoer på Rejse-tips.dk er ophavsretligt beskyttet materiale og kan desuden være beskyttet gennem andre love om immaterialrettigheder. Det må derfor ikke kopieres. Det er også forbudt at kopiere et andet Medlems Meddelelser på Rejse-tips.dk, eftersom også Meddelelser kan være ophavsretligt beskyttet materiale eller være beskyttet gennem andre love om immaterialrettigheder.
7. Meddelelser kan blive brugt i kataloget eller andet informationsmateriale fra Star Tour. I tilfælde af dette, vises meddelelsen sammen med medlemmets alias. Medlemmets billeder samt fotografier vil ikke blive benyttet til kataloger eller andet informationsmateriale fra Star Tour.
8. Ved at godkende disse vilkår erklærer du, at de oplysninger, du har opgivet, er korrekte og fuldstændige. Dine oplysninger bliver gemt i vores database og bliver anvendt ved administration af Rejse-tips.dk, og du vil modtage de tilbud, som Star Tour fra tid til anden udsender. Hvis du har markeret afkrydsningsfeltet [Jeg modtage nyhedsbrevet med nyheder og tilbud], kan Star Tour og eventuelt andre selskaber i Star Tours selskabskoncern sende markedsføringsmateriale til dig. Du kan når som helst meddele Star Tour, at du ikke længere ønsker at modtage sådant markedsføringsmateriale.
9. Du har ret til at få oplyst, hvilke informationer der er registreret om dig som Medlem, og eventuelt rette fejlagtige oplysninger. Hvis du vil have et registerudtræk fra vores database, skal du kontakte os via de kanaler, der er angivet på Rejse-tips.dk
10. Rejse-tips.dk er normalt tilgængelig 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. Star Tour garanterer imidlertid ikke, at Rejse-tips.dk fungerer fejlfrit eller uden afbrydelser i ovennævnte tidsrum, eller at Rejse-tips.dk i øvrigt fungerer eller præsterer på nogen bestemt måde eller i overensstemmelse med ønsker eller instruktioner. Star Tour har altid ret til uden særskilt angivet årsag at lukke Rejse-tips.dk i forbindelse med eksempelvis service og opgraderinger.
11. Du er alene ansvarlig for de Meddelelser, du overfører på Rejse-tips.dk, og at disse Meddelelser ikke strider mod disse generelle vilkår, gældende lovgivning, retningslinjer fra offentlige myndigheder eller god skik eller på anden måde krænker andres rettigheder. Star Tour påtager sig intet ansvar for det materiale og de Meddelelser, som udgives og overføres på Rejse-tips.dk, uanset om materialet eller Meddelelserne overføres eller formidles af Medlemmer, Rejse-tips.dk eller andre. Star Tour påtager sig heller intet ansvar for indhold eller materiale på andre websider, som der forefindes links til på Rejse-tips.dk, uanset om disse links overføres af dig som Medlem, af Rejse-tips.dk eller andre. Star Tour eller andre selskaber i Star Tours selskabskoncern påtager sig intet ansvar for skader, som påføres dig på grund af anvendelse af Rejse-tips.dk eller indholdet på Rejse-tips.dk
12. Medlemmet har ansvaret for al skade, der påføres Star Tour som følge af, at Medlemmets brugernavn eller adgangskode er faldet i hænderne på uvedkommende.
13. Medlemmet er forpligtet til for egen regning at forsvare og holde Rejse-tips.dk, Star Tour eller tredjepart skadesløs med hensyn til tab og omkostninger, som påføres en sådan part som følge af krav fra andre, der er relateret til Rejse-tips.dk eller indholdet på Rejse-tips.dk.
14. Star Tour forbeholder sig retten til fra tid til anden, at ændre i disse medlemsvilkår. Det er medlemmets eget ansvar at holde sig opdateret med de gældende vilkår.
Senest opdateret 6/4 2009