Sygdomsrisiko:
Ved badning kan man sluge vand, som kan være forurenet fra afløb. I svømmebassiner kan smitte overføres fra andre badende til svælg og øjne. I ferskvand i troperne kan forekomme parasitter, der kan trænge direkte gennem huden og fremkalde sneglefeber (Bilharziose eller schistosomiasis). Undgå derfor at bade i ferskvand i troperne uden først at have spurgt lokalkendte om der findes bilharzia i området.
Man skal derfor
undlade at bade nær kloakudløb;
undlade at bade i svømmebassiner hvor vandet ikke er klorbehandlet;
undlade at bade eller vade i ferskvandssøer, floder og vandløb.
Kan jeg drikke vandet:
Som rejsende ved man sjældent noget om drikkevandet på opholdsstedet. Udenfor de industrialiserede lande er kvaliteten af drikkevandet ofte usikker. Man skal derfor sørge for, at vandet er uskadeligt inden det drikkes, bruges til madlavning, i isterninger og til tandbørstning.
Selv regnvand kan undertiden indeholde forurening, og vand fra søer og vandløb kan indeholde planterester, smådyr eller affald fra industri, dyr og mennesker. Særlig farlig er tilblanding af kloakvand, der ofte vil indeholde store mængder af bakterier, virus og parasitter.
Man bør derfor enten købe deklareret drikkevand på flaske eller man kan behandle vandet selv.
Rensning af drikkevand
Man skal vælge vand, der er så rent som muligt, dvs vandhanevand, kildevand, frisk regnvand og kun i nødstilfælde vand fra vandløb eller søer.
I. Forbehandling. Hvis vandet er uklart kan det grovfiltreres gennem et tæt klæde, et kaffefilter eller et sandfilter (almindeligt i troperne).
II. Desinfektion.
i Kogning er det bedste og virker effektivt på både virus, bakterier og parasitter også selvom vandet er uklart. Kogning er tilstrækkelig når vandet har "boblet". For hver 1000 meters stigning i højden skal kogetiden øges med 1 minut.
Kogning kan ske over bål, med elektrisk dyppekoger eller primus (sprit, petroleum eller benzin).
Det bedste er at koge vand til næste dags forbrug om aftenen, hælde det på en rengjort flaske, og lade det afkøle i løbet af natten således, at det er klar til brug næste dag.
ii Finfiltrering. Keramiske specialfiltre med lille porestørrelse findes til rejsebrug. Vandet presses med en håndpumpe gennem et filter med porestørrelse mellem 0,2 og 2 µm. Nogle virus og små bakterier kan trænge igennem porerne, men parasitter vil blive holdt tilbage. Filtre skal renses regelmæssigt og kasseres, hvis der findes revner eller lækager. Proceduren med at pumpe vandet gennem filtret kan opleves som tidskrævende.
Af de hyppigste modeller på markedet kan nævnes Katadyn® model PF med 0,2 µm porestørrelse, sølvimprægneret keramisk filter (pris ca 2200 kr) og Katadyn Mini Filter (pris ca 900 kr).
Andre typer af filtre, der i det ydre kan ligne de keramiske filtre, indeholder aktivt kul. De opsuger mange kemiske forureninger så lugt og smag forbedres, men tilbageholder ikke virus, bakterier og parasitter.
iii Kemisk behandling.
Jod i opløsning (fx apotekernes 2,5% jodsprit eller Jodosan). Der tilsættes 0,5 ml (10 dråber) per liter vand, og vandet skal henstå i mindst 10 minutter før desinfektionen virker.
Jodtabletter (fx campingforretningernes Coghlans Potable aqua). 1 tablet opløses i 1 liter vand der skal henstå i mindst 10 min. Vandet får en brunlig farve af jodet, der også kan give bismag.
Blegeklor i opløsning, fx klorin 5%. Der anvendes 2 dråber per liter og vandet skal henstå i mindst 30 min. for brug.
Sølvforbindelse, fx Mikropur, fås som tabletter til 1, 5 eller 20 liter vand. De kan hindre bakterievækst, men ikke desinficere vandet.
De anførte koncentrationer og virkningstider gælder for klart vand ved ca. 20°C. Ved tvivl om vandets renhed anvendes dobbelt mængde og hvis vandet er koldt, forlænges behandlingstiden til det dobbelte.
iv Kombination af filtrering og jodbehandling. Der findes på markedet engangs flasker med indbygget 1 µm filter og tilsætning af jod med efterfølgende fjermnelse af jodet (Pres 2 Pure IO).