Høj klasse og meget roligt beliggende. Værelserne ligger spredt udover området, der er meget kuperet, så det kræver gode ben, eller man lader sig transportere i hotellets golfvogne. Spørg efter et værelse med udsigt, nogle har en fantastisk udsigt over vandet. Lækkert poolområde og smuk have, men stranden er en skuffelse. Hotellet ligger afsides, så der skal en taxa til, når man skal i byen. Det kan ikke anbefales at gå ned til hovedvejen, det tager ca 7-8 minutter, og i hvert fald ikke, når det er mørkt. Den gratis hotelbus passer ikke med en tur i byen, så skal man i hvert fald spise tidligt. Priserne på hotellet er 3 x højere end udenfor. Der ligger et billigt minimarked 200 meter udenfor hotellet på vej ned mod hovedvejen. Servicen er i top og hotellet er meget veldrevet. I feb. 2008 havde de en norsk Guest Realations Manager. Man spiser fint til frokost og aften på de 2 strandcafeer, der ligger lige til højre for hotellet, når man ser mod vandet. Hovedbyen Chaweng; er en rædsel med turist tingel-tangel osv og alt i alt er Koh Samui ikke et sted vi kommer tilbage til. Men det er ikke hotellets skyld.