Kuredu Island spa resort er en af de største øer i Maldiverne, den ligger ca. 110 km. nord for Male. Der er flere muligheder i bungalow typer. Jeg kan kun anbefale en med spa. En gåtur rundt om øen tager ca. 1 t. 15 min. men en dukkert i det fantastiske vand forlænger den lidt. Der er de skønneste hvide fisk i strandkanten, som kommer hen til en, når man er stille i vandet. Baby hajer kommer ind imellem også tæt på. Øen er beklædt med sand også i restaurenter og barer. Krabberne går fra vandet til bungalowerne hver dag omkring solnedgang, hvor de sover. Finder i en flot muslingeskal så tjek om der bor nogle i den, før i putter den i lommen :-). Maden er virkelig udsøgt. Der køres med nyt tema hver aften, jeg oplevede bl.a. spansk, maldivisk, sri lanka, fransk, mexicansk og markeds aften. Der er mad til alle smagsløg morgen middag aften. I barene er der underholdning hver aften og et stort udvalg af drinks og cocktails. All inclusive kan kun anbefales, da det ellers vil blive en dyr fornøjelse. Alt mad er importeret, det samme gælder solcreme, slik osv. kun cigaretter er billige. Spa og massage behandlinger kan jeg kun anbefale. Bedst som man tror, man ikke kan blive mere afslappet, får man en dejlig massage :-). Øen byder også aktiviter for de aktive. Bl.a. fitness rum, snorkling og dykning, og diverse vandsports aktiviteter. Der er arrangerede ture flere gange dagligt, der byder på snorkling, dykning, delfinture og fisketure. Der er en fantastisk atmosfære på øen, alle hilser og smiler. Trænger i til at få ladet batterierne op, er Kuredu et skønt sted at få det gjort. Det er et sandt paradis :-)